Gode råd om beklædning til kajakroere.:
- Inderst bør man have et svedtransporterende lag, der holder kroppen tør. (langærmet t- shirt – fx skiundertrøje, lange skiunderbukser, shorts)
- Yderst (og afhængigt af vejret) gerne noget vind- og vandtæt, men samtidigt svedtransporterende.(Regntøj, løbejakke/buks, softshell)
- Og der imellem (vejrafhængigt) et tyndt lag fleece eller uld til at give varmen.
Altså den samme påklædning som man anvender ved løb og cykling, men det er som sagt meget afhængigt af vejret den pågældende dag. Dvs. det skal ikke være bomuldstøj.
Vi anbefaler, at man venter med at købe til man finder ud af, om kajakroning er noget for én.
Fodtøj har ingen anvendelse i kajakken, - så kan du ikke lide tanken om "bare tæer", kan du evt. tage et par uld/skisokker/ billige badesko på.
Du skal tage håndklæder og et sæt skiftetøj med!
Ved solskin: Kasket, solbriller, solcreme